En hvalp på vej til LP, 4.del

En hvalp på vej til LP – Uddrag af en hundeførers dagbog. 4 del.

Dette er et uddrag af min dagbog, uddragene handler om mine tanker omkring lydighed før og nu, og om mit nye vidunder, som ved min hjælp nu har vendt snuden mod LP-ringen.

9 mdr. gammel

Inky er ufattelig træt. Vi har været 3 timer undervejs med selvtræningsholdet. Først træning hvor jeg forlangte at Inky blev omkring mig uden snor på, og det blev nødvendigt med en enkelt kraftig skideballe, men så var han sød der efter. Så spiste vi frokost (boller og kødpålæg) og dér var sandelig også restriktioner for en lille hund. Derefter lang tur i årtusindskoven med fri leg – endelig.

Den intensive træning i at aflevere næseprøven korrekt uden at tygge eller tabe er i fuld gang,  i stuen om aftenen, hver gang Inky kræver opmærksomhed. Det er dog utroligt at han gider men han er faktisk vildt tændt på det og stopper nødigt. Når vi går hjem fra vores luftetur går han og leger med snoren/bærer den i munden, i morges gav jeg ham søge-klodsen i stedet, som han bar fint uden at tygge.

Da jeg kom hjem fra arbejde havde han revet min jakke på gulvet stjålet klodsen og bidt den i stykker.

9½ måned

Inky er blevet rigtig glad for at bære klodsen hjem om morgenen, det er ikke altid at han bærer den så godt, efter et søg, med hvis han er glad om morgenen håber jeg at det breder sig til resten af dagen.

Vi har været til LP i Ølstykke som tilskuere. Inky var tæt på at lette ben både op ad mig, stole og bure men heldigvis nåede han ikke at lave ulykker.

Han var de første par timer næsten umulig at få ordentlig kontakt med men senere på dagen gik det rigtig godt. Jeg tror at han er i lømmelalderen, uopmærksom territoriepissende ung mand.

Dagen efter har vi været til træning og det gik rigtig godt, stak kun af en gang sammen med Gavin. Inky gik i feltet perfekt to gange, uden strømpen lagt ud, han har virkelig fattet det med midten.

10 mdr. gammel

Puh ha, det var vores første prøve, lørdag mødte vi ikke i ordentlig god tid, og Inky havde kun en ting i hovedet: de fremmede hunde som han fik lov at hilse på men ikke lege med. Han gik på sjov udenfor banen i spring-øvelsen. Sikke noget lort 144 p. Søndag gik det bedre, 1 pr. med 152 p. trods 0 p. i dæk, nabohunden stak af i lynets fart og Inky og den næste hund strøg med i farten. Det er noget Inky ikke er vant til så da jeg var til træning i går, lavede jeg er ekstra dæk øvelse imens de andre trænede indkald, det må jeg nok hellere være opmærksom på i fremtiden.

Ja lømmelalderen er godt i gang, den troede jeg at vi kunne springe over men Inky er simpelt hen så selvsikker, at han ikke uden videre lader sig styre. Men det går dog stadig fremad, til min store undren kan jeg nu kalde ham til mig når han jagter krager allerede inden kragerne har lettet, det bliver stadig nemmere at få kontakt når han går frit blandt andre hunde, hvor han endda selv er begyndt at tage initiativ til kontakt med mig. Jeg burde nok have klikkeren i hånden hele tiden i de situationer hvor det er sværest for ham, det er trods alt mere effektivt end almindelig ros.

10½ mdr. gammel

Inky er en sjov blanding af lydighed og ballade. Hjemme i haven er han en farlig vagthund som tror på sig selv og det lyder som om at det er godt at der er hegn om haven, men alligevel har vi da aldrig haft en hund som, så hurtigt, kan kaldes tilbage til ro og orden, hvis vi synes at han larmer for meget langs hegnet. Han er da også den første hund jeg har haft som selv hentede apporten i tasken, han er ret initiativrig.

Ja der er sjovt så forskellige mine hunde har været, Trold kunne gå løs på fortorvet men var umulig at slippe i en skov, Gin var aktiv, uberegnelig, sulten og fandt den mindste krumme i folks lommer, Meggie var den morsyge og kælne overfor alle, Chipi ubeskrivelig arbejdsivrig . Inky er indtil videre den absolut sjoveste, durkdrevne og største udfordring men også min første rigtige ”klikkerhund” .

I dag har jeg lige været ude og træne, faktisk lige på grænsen til at det var for længe men jeg har svært ved at stoppe når han er så ivrig. Nu jeg står hjemme i køkkenet kommer han pludselig med sin strømpe, har han da ikke fået nok ? Jeg tager strømpen og så kan jeg uden håndtegn dirigere ham til stillingsskift med stemmen alene, han bevæger sig helt perfekt, går næsten bagud. Jeg håber en dag han gør det lige så flot på banen.

Jeg tror lige jeg venter lidt med flere dressurprøver til jeg får styr på hormonbomben.

Inky har lige båret sin første avis (en enkelt sektion) ind fra postkassen.

 

Hilsen Tine Wiberg Rasmussen