Meggie


Her er Meggie

Født: 19-11-84, død :ca 1995/96

Meggie var kuldsøster til min mors hund. Jeg ønskede mig en hvalp efter Meggie, men hun blev ikke avlshund alligevel da kennelen stoppede med sheltierne. Meggie manglede et ny hjem.

Meggie var 1½ år gammel, havde aldrig haft halsbånd på (aldrig gået i snor), havde aldrig set verdenen udenfor haven langt ude på landet, havde boet i sin boks og i haven, ikke i stuerne, men var blevet behandlet pænt.

Det er ikke nemt at flytte på 3 sal i Farum, når man slet ikke kender reglerne for adfærd i stuer, aldrig har set en bus eller mange mennesker. Det er meget svært at møde et fremmed menneske på den smalle trappeopgang når man samtidig har et ubehageligt halsbånd på og ens bevægelsesfrihed underligt nok er indskrænket.

Meggie var til DKK´s karaktertest og klarede det bedre end de fleste, nerverne fejlede intet og der var ingen problemer med at afreagere. Meggie indhentede hurtigt det forsømte mht miljøtræning og blev en super familiehund der trivedes og kunne tages med overalt uden problemer.

Hun var en kælehund og derfor børnenes og ofte gæsternes foretrukne.

Meggie fik lov til at komme med til lydighedstræning uden at jeg havde nogen som helst ambitioner, men hun ville ikke overses, så når hun så mig træne med min anden hund, blev hun motiveret.

Hun klarede LP 1 med 1 pr. men da vi kom til LP 2 stoppede jeg fordi Meggie på ingen måde kunne motiveres til at apportere eller i øvrigt hente noget som helst, på nogen måde.

Meggie sammen med moster-Gin

 

 

Shetlanas Sweet Memory By Lady (Meggie)

 

Født: 19-11-84

Død :ca 1995/96

Jomahs Black Sir Teik Allanvail Midnight Express Allanvail gold Tradition
Allanvail Elusive gold
Jomahs Black Miss Rousi First-Edition
Happy Von Der Raubkammer
Shetlanas Blue lady Penelope Monty Danbrets Golden vega
Danbrets Black Quasi
Silverblueanja Midnightdicky
Poulsgaards Silverblue Tanja