En hund har indtaget LP-ringen (2007)

En hund har indtaget LP-ringen.

Tidligere var overskriften: ”En hvalp på vej til LP” – Efter billedet at dømme kunne overskriften nu være: ”En hund på vej UD! af LP-ringen” men så ville man bare tro at vi har opgivet, og det har vi ikke. Inky er blevet dansk lydigheds champion, og vi fortsætter.

Billedet er ikke et usædvanligt syn, men jeg må indrømme at det er opstillet hjemme på min lokale træningsplads, faktisk løber Inky efter en bold som jeg kaster.

Når den virkelige situation opstår, at Inky løber ud af banen, kan man sjældent fange ham hverken med kameraet eller med kommandoer, han ér løbet, og dommeren er nødt til at give ham 0 point, hvis det er midt i øvelsen.

 

Inky løber ikke pga. manglende interesse eller manglende forståelse for mine kommandoer, han skal bare lige ud og lege med en udset tæve, som han måske mener at kende, eller han skal lige markere sig overfor en stor hanhund. Heldigvis ender han ude blandt tilskuerne og ikke i nabo-ringen, han slås ikke og han er ikke løbet fra sid og dæk siden kl. 1, så dér forstyrrer han ikke. Efter udskejelsen fortsætter han med næste øvelse, uden at være trykket af situationen inden.

 

Inky er en dygtig lille bølle og flere dommere har heldigvis forsøgt at opmuntre eller trøste mig med begrundelsen, at hunde fuld af selvtillid og mod på livet, kan blive meget sikre og stabile når de bliver voksne, (dvs. rigtig voksne, åbenbart mere end 3 år). En dommer trøstede mig smilende med, at det ikke trækker ned, at hunden letter ben op af dommeren mellem øvelserne, heller ikke hvis den rammer (Inky ramte ikke). Nu venter jeg så på at Inky skal blive voksen, og mindre uartig, for uden de fa…..  nuller, ville det være mindst 20-30 point sjovere.

Jeg får ofte en tilskuer til at filme os med mit filmkamera, ”tak for hjælpen derude!” men de færreste tænker på, at jeg får deres kommentarer med hjem på filmen. Tilskuerne undrer sig over de mange nuller, morer sig over Inky´s frækhed og charme, og beundrer Inky for hans præcise udførelse, når det endelig går godt.

Da Inky blev Champion skulle vi fotograferes til DKK´s blad, manden der skulle fotografere havde ledt efter mig på pladsen, og da han endelig fandt, mig spurgte han: ”hvor er hunden?” (jeg stod med Inky ved min side), han troede at jeg havde en border, men sheltier kan også!

Til andre sheltie ejere vil jeg sige: giv ikke op, men hold humøret oppe på både jer selv og jeres bøller, de fortjener at blive vist frem, også i dressur-ringen.

 

Hilsen Tine Wiberg Rasmussen