En hvalp på vej til LP, 1.del (2004)

En hvalp på vej til LP – Uddrag af en hundeførers dagbog.

Dette er et uddrag af min dagbog, uddragene handler om mine tanker omkring lydighed før og nu, og om mit nye vidunder, som ved min hjælp vil vende snuden mod LP-ringen i fremtiden.

Lørdag, 2/10 , 8 uger gammel

Køreturen i går gik fint, Inky startede med at skrige så det skar dybt i vores hjerter, men da vi kørte ned på motorvejen lukkede han øjnene og sov til vi kom hjem.

9 uger gammel

Pu ha, det er svært med klikkeren til Inky. Først da min gamle hund var godt i gang med LP-elite-programmet startede jeg med klikker til ham, da var det en hund som allerede var meget opmærksom og vant til at samarbejde, det tog 2 dage at introducere til klikkeren og derefter var den gamle hund helt tændt på denne måde at arbejde og det kørte bare som på skinner.

Jeg glæder mig til hvalpetræningen på tirsdag, så kan det være der er nogle ting som falder på plads for mig mht. klikkertræningen.

Jeg bruger ikke klikker hele tiden men bruger stemmen meget, lige som jeg gjorde med mine tidligere hunde, selvfølgelig skal Inky også forstå et almindeligt ”dygtig” som kan bruges når som helst, hvor som helst og af hele familien. Inky ved godt hvad dygtig betyder, jeg bruger det i utrolig mange sammenhæng: når han henter ting til mig, og når han går pænt i line, når han selv tager initiativ til leg med legetøjet og vil have mig med på legen (jeg vil jo gerne have en hund som vil samarbejde og hvis den selv beder om det kan jeg ikke være mere tilfreds).

10 uger gammel

Inky tager rø…. på mig ind imellem, han kommer pænt 9 ud af 10 gange når jeg kalder hjemme i haven  men så pludselig stopper han 4 m. fra mig, ser mig lidt an, selvom jeg løber væk eller gemmer mig vender han om og piler ud i det fjerneste hjørne af haven for at gå  på opdagelse. Jeg skal endelig ikke tro at jeg er interessant når kø.. den søde lille hvalp har valgt at stå på egne ben. Ja jeg har jo selv ønsket mig en selvsikker hund, så jeg klager ikke, men tager det som en udfordring. Jeg kunne også have valg den behagesyge type som man har lige i hælene hele tiden, men min erfaring til lydighedskonkurrencerne har lært mig at det er en fordel med en selvsikker hund, som også tør løbe ud i det uvisse på egen hånd.

11 uger gammel

Det går rigtig godt med klikkeren, jeg skal bare huske: kort tid ad gangen da en hvalp jo ikke kan koncentrere sig så længe, og så skal den være tilpas sulten, jeg ved det egentlig godt men det er ikke sådan lige at omstille sig fra en elitechampion til en baby. Jeg har lige mødt en dygtig hundefører som jeg kender fra da jeg var til VM med min tidligere hund, hun har også en hvalp på alder med min, så jeg sagde straks: hvor sjovt, så skal vi snart konkurrere igen. Men, hendes 11 ugers hvalp kan gå fri ved fod, gå på plads og gå i fremsendingfeltet, HVAD ? hendes hvalp får sin almindelige mad som godbidder (arbejder virkelig for føden), og når den ellers laver ballade hvis man ikke holder øje med den, så mener hun at man lige så godt kan træne frem for at lege med en klud eller bold. Det synspunkt skulle jeg lige tygge på en ekstra gang, ok jeg vil ikke bestræbe mig på at slå denne kommende ekvipage, men leger videre med min sjove lille hvalp (og så bare håbe på at vi slår dem alligevel).

Jeg har lært Inky at følge en target (pegepind), han skal sætte næsen på spidsen og følge den når jeg flytter den, på den måde kan jeg ”trække” ham på plads ved min venstre fod, uden at jeg skal bukke mig og få ondt i ryggen og uden at han er fokuseret på en godbid i min hånd (godbidden får han efter klikket).

Min første hund (over 25 år siden) blev rykket voldsomt i snoren og det tog lang tid at lære bare at gå pænt, den sidste hund kravlede jeg rundt med, med en godbid foran hundesnuden, var ved at falde over hunden, og fik rigtig væmmelig ond i ryggen. Det er bare en enorm lettelse at jeg ikke skal ”kravle” og bukke mig over hunden, med den nye metode.

Hilsen Tine Wiberg Rasmussen.